17.4.13  

Nu er det endelig snart forår...

...og med foråret følger også en ny sæson af arbejdsdage.
Årets arbejdsdage er følgende:

Lørdag d. 13 april
Søndag d. 26 maj
Lørdag d. 7 september
Søndag d. 6 oktober

Husk at arbejdsdagene både er for at spare lidt på foreningens udgifter, og ikke mindst er en god lejlighed til at sige hej til din nabo og genbo.

Så vel mødt på dagene!

 

Storskraldscontainer

Op til årets 4 arbejdsdage vil vi fortsat bestille en container til storskrald, som alle kan benytte.

Men udover dette er der desuden mulighed for at bestille ekstra afhentning af storskrald gennem R98.
Dette kan ske gennem Lars vicevært senest 10 hverdage før den ønskede afhentningsdato.

Vær dog stadig opmærksom på, at denne container ikke er til husholdnings- og bygningsaffald!!

Bygningsaffald skal man selv bortskaffe, fx via Vermlandsgades genbrugsstation.

 

Legepladsen

De mindste beboere i andelsforeningen savner måske gårdens gamle legeplads. Vi håber, at vi i løbet af sommeren kan erstatte det gamle legehus med et nyt og bedre og få et lille nyt og sikkert legeareal.

Vi er på sagen, men hele processen tager lidt længere tid end beregnet. Vi håber dog, at vi i fællesskab på årets første arbejdsdag kan tage endnu et skridt på vejen og lægge fundamentet til det nye legeområde.

 

Velkomstbrev til nye beboere

Bestyrelsen arbejder i skrivende stund på at lave et velkomstbrev med lidt generel information om vores andelsforening til nytilflyttere. Vi tror, at det vil være med til at gøre indflytningen til en bedre og mere positiv oplevelse.


Med ønsket om et dejligt, lunt og solrigt forår!

Bestyrelsen



--------------------------------

Arkiver

juni 2008   september 2008   januar 2009   november 2009   maj 2011   november 2011   februar 2012   maj 2012   november 2012   december 2012   februar 2013   april 2013   maj 2013   juni 2013   august 2013   oktober 2013   november 2013   januar 2014   februar 2014   maj 2014   juni 2014   august 2014   september 2014  

Abonner på Opslag [Atom]